Appelsinsnegl, vi bruger rivejernsbox og appelsin-presser

Appelsinsnegl, vi bruger rivejernsbox og appelsin-presser

Du har sikkert aldrig prøvet en "appelsin-snegl"?
Bager-Ole viser dig idag, hvordan du bager en.
Den er frisk og lækker - maricpan og appelsin er jo en super kombination. 
Du kan se Ole kreere appelsin-sneglene i video her (link til Youtube åbner).
Vi får godt brug for rivejern og appelsin-presser til dagens snegle.

- - -

INGREDIENSER:

Dej til snegle:
1 liter lunken vand
200 g. gær ( ja, du læste rigtigt to hundrede)
900 g. hvedemel (ca. 900 gram)
2 tsk. salt
100 g. sukker
1 æg
200 g. smør

Remonce:
150 g. Smør
150 g. Sukker
150 g. Marcipan
strimler af appelsin-skal fra 2 appelsiner (gem lidt til pynt til sidst)

Dekoration/glasur:
Flormelis og lidt appelsinsaft + strimler fra appelsin-skal.


----


FREMGANGSMÅDE:

 

Dej til snegle:
Opløs gær i den lunkne vand.
Tilsæt de øvrige ingredienser: salt, sukker, æg og 90% af melet.
Rør på maskinen på lav hastighed i ca. 2-3 min.
Tjek om dejen slipper fingrene. Hvis det er tydeligt at den stadig klistrer så tilsæt lidt mere mel.
Kør 4-6 min. med hurtig hastighed.
Lad dejen hvile på bordet ca. 15-20 min. I det tidsrum kan du lave remoncen.

Appelsin-Marcipan-remonce:
Ingredienserne æltes til ensartet masse. Husk at smørret skal være stuetempereret.

Når dejen er hævet til det dobbelte ruller du den til et rektangel ca. halv cm. tykkelse.

Tjek video for fremgangsmåde.

Smør remonce ud.

Rul til roulade og skær skiver i ca. 3 cm. tykkelse.

Læg snippen ind under på hver enkel snegl og læg på bagplade.

Brug evt. silikone-forme, som vi gør idag.

Lad dem efterhæve ca. 15 min.

Bag ved 190 grader i ca. 13-15 min. Hold øje med om bagværket er færdigt og lysebunt.


Når sneglene er kølet af kan du pynte med glasur. Kom nogle tsk. appelsinsaft i en skål med flormelis. Start med 1 tsk. og få den rette konsistens. Til sidst kan du pynte med strimler af appelsinskal.

Andre læste også

Æblesnegl, bageringe giver flotte høje snegle
Æblesnegl, bageringe giver flotte høje snegle
Bager-Ole viser dig idag en æble-snegl med smag af marcipan og kanel. Tjek 3 min. 22 sek. video her (link til Youtube åbner).Vi bruger bageringe og får bagt høje flotte sne...
Læs mere
Rabarbertærte _ Bag med Ole. Køkkenfreak har en masse tærteforme til dig
Rabarbertærte _ Bag med Ole. Køkkenfreak har en masse tærteforme til dig
Rabarbertærte bagt i tærteform med løs bundSprød tærte med syrlig frugt og cremefraishe… dertil te eller kaffe … Det er nemt at lave selv og det er fed fornemmelse, hvis m...
Læs mere