Bag med Ole, gammeldags sigtebrød

Bag med Ole, gammeldags sigtebrød

Det er sjovt og spændende at bage anderledes brød. Har du fornylig prøvet at bage et "sigtebrød" ?

Smagen er dejlig afrundet, mild og dejlig. 

Tjek vores video på Youtube her. Se hvordan Ole presser luft ud af dejen og får den rullet perfekt, så den passer til formen. 

Vi bruger idag en træ-ramme, den giver en skånsom bagning, hvor brødets aroma har god tid til at udvikle sig.


Om Ole:
Ole er førtids-pensioneret bager og besøger Køkkenfreak 1-2 gange om ugen for at bage. 

Tjek evt. vores playliste "Bag med Ole" på Køkkenfreaks Youtube kanal (pt. 92 videoer med bage-projekter)


Følg gerne med her i april, hvor Ole bager forskellige brød.
Vi har fundet inspiration til dagens sigtebrød fra spisbedre.dk 

 

 

OPSKRIFT:

Til vores fordej (dag 1) brugte vi:

- 2 dl vand
- 15 g. gær
- 1 spsk. salt
- 100 g. ølandshvedemel


På dag 2 brugte vi:

- fordej
- 2½ dl. kærnemælk
- 3 spsk. flydende honning
- 175 g. sigtemel
- ca. 200 g. hvedemel
 


---------------------------------------------------------------------------

FREMGANGSMÅDE:


Dag 1:
Fordej. Rør ingredienserne sammen og lade det stå natten over på køkkenbordet.

Dag 2:
Fordej blandes med de øvrige ingredienser.

Pas på med ikke at tilsætte for meget hvedemel.
Tilsæt f.eks. 150 g., rør så langsomt på maskinen, mærk på dej om den klistrer til fingrene, i så fald skal den have lidt mere mel.

Rør ca. 4-6 min. med høj hastighed, indtil dejen slipper skålen.

Dæk skålen til med et viskestykke og lad den hæve en times tid.

Vælt dejen ud på bordet og rul og pres luften ud af dejen og form et aflangt brød, som du kommer i en form (se video).

Derpå skal dejen hæve yderligere en times tid.   

Skær rille i dejen med en dejskærer/barberblad/skarp kniv. Brug en pensel til at væde dejen øverst med vand.

Stil brødet ind i forvarmet ovn på 250 grader.

Når brødet kommer ind kan man med fordel hælde en kop vand ind i en bradepande nederst i ovnen. Så hæver dejen yderligere og skorpen kan blive mere sprød.

Efter 10 min. skruer du ned til 200 grader og bager videre i 20 min. Så i alt ca. 30 min. bagetid alt efter ovnens styrke.

Bager du med træform som i video kan det være, at du skal give brødet lidt ekstra tid i ovnen. Den tykke træramme mindsker nemlig varmen, eller med andre ord, så bager dit brød på en mere skånsom måde. Evt. kan du tage trærammen ud til sidst og lade brødet få sprøde sider ved at bage det fritstående.

En træ-form skal forberedes over 3 dage med at blive mættet med olie, inden den er klar.

Brødet skal være lysebrunt og lyde hult når du banker på undersiden.

Andre læste også

Bag med Ole, 3 typer morgenbrød, horn, gifler og rundstykker
Bag med Ole, 3 typer morgenbrød, horn, gifler og rundstykker
Du kan idag blive inspireret til 3 typer af morgenbrød; horn, gifler og rundstykker.Det er 4. video i vores brød-tema her i april og no. 93 ialt med Bager-Ole.Du kan finde ...
Læs mere
Bag med Ole, svensk fladbrød
Bag med Ole, svensk fladbrød
Du kan bruge fladbrødet i en masse sammenhænge. Som morgenbrød med syltetøj, eller som tilbehør til aftensmaden.  Det er en meget nem lile lækker svensk sag!  Tjek vores vi...
Læs mere