Bag med Ole, glutenfrit surdejs-knækbrød (og et alm. 😋)

Bag med Ole, glutenfrit surdejs-knækbrød (og et alm. 😋)

Bager-Ole viser dig idag et: "glutenfrit surdejs-knækbrød".

Knækbrød er så utrolig nemt!!!
...1-2-3 ... mel, vand og kerner blandes sammen og i ovnen. BUM !
Det er virkelig så simpelt.
Se bare 58 sek. video med Bager-Ole her (link til Youtube)
Derfor er det oplagt, at udfordre sig selv lidt med f.eks. at anvende surdej.
Det giver en ekstra velsmagende dimension til knækbrødet.

Har man ikke en surdej derhjemme, ja så kan man enten skabe en selv med lidt tålmodighed, eller man kan tigge sig en omgang hos en ven.
God fornøjelse.

- - - - - - - - - - - - - - - 

Glutenfri surdejs-knækbrød

(se nederst for alm. variant)
(se allernederst for glutenfri surdej)
Vi er inspireret af Theresa Vangsøe og hendes bog: "Ægte glutenfri surdej"

Ingredienser:
180 g. majsmel
50 g. græskarkerner
40 g. solsikkekerner
40 g. hørfrø
30 g. sesamfrø
1 tsk. salt
½ dl. olivenolie

2½ dl. koldt vand
40 g. glutenfri surdej

Fremgangsmåde:
Bland alle ingredienser sammen i skål.
Hæld ud på silikone-måtte (klik her for måtten) eller bagepapir.
Fordel med spartel til tyndt lag.
Rids evt. en eller flere riller igennem massen, så kan du nemt knække det bagefter.
Bag ved 150 grader i ca. 50-60 min.

Almindelig variant:
Samme liste af ingredienser, dog skiftede vi majsmel ud med 100 g. rugmel og 100 g. hvedemel.
Vi brugte vores almindelig surdej, som plejer at komme i rugbrød.
Du kan nemt lave knækbrødet uden surdej. Måske skal du så mindske mel-mængden en smule.
Tjek video, for den konsistens som massen skal ha', når du smører ud på bagepapir.


Glutenfri surdej
Ingredienser:
70 g. rismel
30 g. havremel
110 g. lunt vand

Dag 1, rør mel og vand sammen. Stil i bøtte, hvor der kan komme luft til. Stil på køkkenbord eller i nærheden af en radiator. Det må ikke være for koldt.

Dag 2, rør rundt og undgå at det sidder op ad siden.

Dag 3, ligesom dag 2.

Dag 4, kasser ca. 50 gram og tilføj nyt vand 25 g. og nyt mel (blanding) 25 g.

Dag 5, tjek om der er bobler i surdej, rør rundt, stil evt. et varmere sted. Er der bobler og dufter den fint surt er den klar. Fremadrettet skal du ca. hver anden dag tage lidt surdej fra og spæde nyt til dvs. "fordre den". 

 

Almindelig surdej
Det nemmeste mht. surdej er at du få fat i bekendt, som du kan tigge lidt surdej fra.

Andre læste også

Napoleonshat med et twist af æble og kanel!
Napoleonshat med et twist af æble og kanel!
Elsker du ikke Napoleonshatten? Du får i dag inspiration til at bage en ny lækker variant! Se videoen her.(se vejledende opskrift allernederst)"Napoleonshatten er en klassi...
Læs mere
Bag med Ole, tun-mousse og rugkiks
Bag med Ole, tun-mousse og rugkiks
Du kan nemt selv kreere en flot og anderledes forret !Køkkenfreak har en masse silikoneforme, som hjælper dig til sjove hjemmelavede... ja ... mesterværker!Forleden lavede ...
Læs mere