Bager Oles svenske rabarberkage
Kalenderen siger juni og vejret er blevet godt og solrigt. Derfor er Oles have er fyldt med lækre og syrlige rabarbere. De skal selvfølgelig bruges.
Vi har bagt en luftig rabarberkage, som smager dejligt sødt og syrligt af rabarber. Den er nem at lave og kræver ikke meget tid i køkkenet. Har du ikke friske rabarber i din have, kan du sagtens bruge dem fra frost.
Syrlig og luftig rabarberkage
Ingredienser
- 50 gram smør i rumtemperatur
- 1½ dl. sukker
- 1 æg
- 2½ dl. mel
- 1½ dl A38
- 1½ tsk. natron
- 1 dl. rabarber (svarer til en stang)
Topping
- ½ dl hasselnødder
- 1 spsk. sukker
- 1 spsk. kanel
Fremgangsmåde
Pisk sukker, æg og smør godt sammen i en skål på maskine.
Hæld bagefter følgende ned i skålen: mel, A38, natron, hakket rabarber.
Evt. kan du øge mængden af rabarber.
I denne udgave fik hvert stykke normal størrelses kage ca. 2 stk. rabarber.
Elsker man syrligheden så kan man sagtens fordoble mængden af rabarber.
Fordel dejen i en smurt springform, eller en paella-pande, som vi gør i vores video. Vi havde drysset panden med havregryn for at hjælpe til at kagen slap bunden.
Vi brugte vores robuste paella-pande i str. 28, som du kan købe her. Den kan holde til metalredskaber og er så fin at servere i, men bruger man springform vil str. 24 passe. Vores dejmængde var blot til en mindre høj kage.
Bland kanel og sukker og drys et godt lag ud på kagen.
Hak hasselnødder groft og fordel det øverst.
Bag kagen ved 170 grader i ca. 30 min. Tjek med pind/kniv om kagen er færdigbagt. Bagetid afhænger af ovnen, så hold øje med kagen.
Lad kagen køle lidt af inden du sætter tænderne i den. Vi spiste den som den er, men en klat fed creme fraiche eller en kugle god vaniljeis ville også gøre det godt sammen med.
Se vores video, hvor vi bager rabarberkagen og nyder den med en god kop kaffe.
Vi har brugt følgende udstyr: