Hvid brunsviger - Aalborg kage
Brunsviger som du aldrig har prøvet det før
Ole har medbragt en helt særlig opskrift.
Kagen vi skal lave i dag, har Ole ikke set siden han blev udlært bager, i Odense, for 40 år siden.
Og der er ret stor sandsynlighed for, at du ikke kender til kagen... Endnu.
Kagen vi har bagt med Ole i dag, er nemlig en Aalborg kage.
Og hvad er en Aalborg kage så?
Jo, en Aalborg kage er helt enkelt, en hvid brunsviger.
Vi kender alle sammen den klassiske, fynske brunsviger, med det lækre snaskede fyld.
Få af os er stødt på denne brunsviger version. Den minder meget om den klassiske brunsviger og så alligevel ikke.
I denne brunsviger version er den brune remonce skiftet ud med en hvid remonce.
Det betyder at brunsvigeren får en mildere og knap så kraftig smag, som den klassiske brunsviger.
Bunden er den samme bløde og lækre bund, som du kender den fra den klassiske brunsviger.
Du er derfor sikker på, ikke at gå galt i byen, med denne opskrift.
Kagen er super lækker og meget simpel at lave og den vil være perfekt til den næste børnefødselsdag.
Og navnet?
Ja, Ole ved ikke hvor Aalborg kagen stammer fra og det har ikke været til at opdrive informationer om kagen, nogle steder.
Så navnet forbliver et mysterium.
Hvis du skulle kende til historien bag Aalborg kagen, så må du endelig melde ind, så vi kan få opklaret mysteriet!
Har du fået lyst til at kaste dig ud i denne anderledes brunsviger?
Så har vi opskriften til dig her:
Opskriften giver en lille portion, du kan med fordel fordoble den, hvis I er mange der skal nyde Aalborg kagen.
Opskrift på Aalborg kage

Ingredienser
Bund
250 g. vand
ca. 450 g. mel
35 g. sukker
50 g. smør
50 g. gær
½ æg
Remonce
50 g. sukker
50 g. smør
50 g. Marcipan
Fremgangsmåde:
Bund
- Opløs gæren i lunken vand
- Tilsæt sukker og smør, æg og ca. 350 g. mel
- Rør din dej på en maskine i ca. 6-8 minutter - Tilsæt løbende lidt ekstra mel, ca. op til 450 gram mel
- Dejen skal være let og blød
- Form dejen til en kugle og lad den hæve ca. 20 min. under et klæde på bordet
- Del dejen i stykker af 100 gram og form dem til aflange "pølser"
- Smør en form med høje kanter, eller brug en bradepande, iklædt bagepapir
- Læg dejstykkerne i, og tryk dem lidt flade
- Lad dem hæve i 20 min. (De må gerne hæve sammen)
- Lav fordybninger i dejen til remoncen (se evt. videoen i bunden)
Remonce
- Put alle ingredienser i en røreskål, bland dem til en ensartet masse
- Kom remonce i en sprøjtepose og fyld ned i fordybningerne
- Bag ved 180 °C i ca. 20 min. - til dejen er lysebrun og sprød på oversiden.
- Lad dine Aalborgkager køle let af, inden du serverer dem for vennerne eller familien.
Se med da Ole var forbi Køkkenfreak og introducerede os for Aalborgkagen:
Skal du selv i køkkenet og bage den hvide brunsviger? Her er det udstyr vi brugte: