Køkkenfreak er flyttet til nye større lokaler

Køkkenfreak er flyttet til nye større lokaler

Så er vi tilbage efter en lang periode uden blogindlæg. Der er sket rigtig mange ting i det sidste halve år. Den største ting er, at vi har flyttet butikken til større lokaler. 

I takt med, at vi har udvidet varesortimentet, begyndte det også knibe med plads både i butikken og på lageret. Hverken vi eller kunderne kunne rigtig finde varerne længere. En tur på lageret (8 m2) mindede ofte om et hækkeløb. Vi skulle arbejde os henover diverse papkasser, for at komme hen til den vare, vi rent faktisk kom derud efter. 

Vi fandt de perfekte lokaler på Torvet i Svendborg og en weekend sidst i maj rykkede vi hele butikken med hjælp fra familie og venner. Du kan se, hvordan det foregik i vores flytte-video nederst. 

I den nye butik på Torvet i Svendborg er der masser af butiksplads og lagerplads. Der er faktisk så meget plads, at vi har kunne indrette workshop-område bagerst i butikken. Det har vi længe drømt om. Det er bare lidt sjovere at se køkkengrejet i brug - for slet ikke at tale om duften af småkager i butikken! Vi er allerede i gang med at planlægge de første workshops til efter sommerferien. Det skriver vi mere om, når detaljerne er kommet på plads. 

Ses vi i den nye butik?

Se åbningstider og adresse her

Hilsen Line og Martin.

 

Andre læste også

Hjemmelavede chokolader workshop køkkenfreak
Køkkenfreaks chokolade workshops er tilbage!
Kom med på workshop og lær at lave dine egne fyldte chokoladerI fredags var vi en tur i Køkkenet med Martine.Vi skal nemlig i gang med at afholde workshops igen, efter en l...
Læs mere
Svensk krydderkage fra
Svensk krydderkage fra "Bag med Ole"
Køkkenfreaks Bager-Ole drev bageri i Sverige i knap 20 år. Fra den tid kommer han i dag med en jule-krydderkage. Det er total duften af jul!Kan du lide krydder-kager, så ko...
Læs mere