Oles mormor kringle på 30 min! (inkl. bagning)

Oles mormor kringle på 30 min! (inkl. bagning)

Oles fantastiske "Mormor-kringle" - faktisk fra hans vaskeægte egen mormor, der var kogekone.

Når gæsterne spiste hovedret, så ordnede hun lidt sødt til kaffen. Den er så mega nem at lave, i alt 30 min. fra du starter til du er færdig, inkl. bagning!

Se videoen på YouTube her.

Vi putter pærestykker i kringlen i dag, fordi vi har så mange pærer derhjemme. I dagens video får vi besøg af Brian fra Svendborgs lokale foto-butik: "Click Svendborg". Han introducerer os til en "ring light", så vi kan få bedre lys-sætning.

Her er opskriften:

Ingredienser:

Dej:
  • 300 g. mel
  • 200 g. smør
  • 2 æg
  • 50 g. gær

Remonce:

  • 100 g. sukker
  • 100 g. smør
  • f.eks. 4 pærer

Perlesukker til dekoration

Fremgangsmåde:

Dej: Kom alle ingredienser i en røreskåle og ælt på maskine til ensartet masse. Kom lidt mel på bordet og rul dejen ud til et langt rektangel

Remonce: Ælt sukker og smør sammen og påfør på midten af dejen. Kog hakkede pærestykker med lidt sukker. Dræn vandet fra og doser midt på dejen.

Fold dejen som du ser i video. Pensl med vand som ”lim”. Vær omhyggelig med at folde så remoncen ikke løber ud. Bag ved 180 grader 13-15 min. til dejen er lysebrun.

Se videoen på YouTube her.

 

Bedste bage hilsner 

Martin og Ole

Andre læste også

5 top-fede håndredskaber
5 top-fede håndredskaber! ... inspiration til dig i dit køkken
5 top-fede håndredskaber! Jeg giver dig her inspiration til 5 top- fede håndredskaber.jeg viser dig også i videoerne nedenunder, hvordan jeg bruger de forskellige redskaber...
Læs mere
Køkkenkniv vs Hækkesaks
Køkkenkniv vs Hækkesaks
Hvad er forskellen på dem?En hækkesaks bruger man kun en gange om året, men folk investerer stadig mange penge i den!Til modsætning bruges en kniv næsten hver eneste dag, m...
Læs mere