Opskrift på sprøde brunkager

Opskrift på sprøde brunkager

Få Bager Oles opskrift på sprøde brunkager

Forstil dig du sidder samlet med familien, i stuen, julekalenderen ruller over skærmen, kalenderlyset er tændt og roen er ved at indfinde sig efter en lang dag.
Det sidste der mangler, for at fuldende julehyggen er lidt julegodter, imens børnene er opslugte af julekalenderen.
Du henter et fad, fyldt med friskbagte, velduftende brunkager. Julehyggen er komplet.

Hvis du også synes at det lyder som en dejlig december aften, så er du havnet det rette sted.

Ole har nemlig givet os hans opskrift på lækre sprøde brunkager.
De smager helt fantastik, og så er de super nemme at lave.

 

De er faktisk så nemme at lave, at du kan invitere børnene med i køkkenet til en gang julebag.

For at gøre det ekstra sjovt for børnene kan I bruge sjove udstikkere, i stedet for at lave klassiske runde brunkager.

 

Se vores udvalg af udstikkere her.

 
De lækre sprøde kager er næsten en obligatorisk del af december. Derfor var der heller ikke nogen tvivl om at Ole og jeg skulle en tur i køkkenet og bage en ordentlig omgang brunkager.

 

Se videoen fra da Ole og jeg, var i køkkenet og bage brunkager:

 

 

I opskriften bruger Ole vores krydderimix fra Mill & Mortar.
Du kan også lave dit eget krydderimix efter Oles opskrift.
Begge dele giver en helt fantastik smag og slår uden tvivl, dem du køber i supermarkedet.

 

Skal du have gang i den helt store julebagning?

Se Bager Oles andre opskrifter på julebag:

Vaniljekranse

Pebernødder

Finskbrød

 

Brunkager til hele december

Brunkagerne kan holde sig i lang tid, hvis du opbevarer dem rigtigt. Put brunkagerne i en lufttæt bøtte, så har du julebag til resten af december.

Se vores bøtter her.

 

Tip til opskriften:

  • Brunkagedejen kan fryses ned. Rul dejen i en pølse og læg den i en frysepose.
    Så kan du altid tage en rulle dej op og bage friske brunkager.

 

Brunkager på tallerken med mel og kagerulle i baggrunden

Opskrift – giver ca. 40 brunkager

Ingredienser

  • 500 g. hvedemel
  • 250 g. smør
  • 200 g. sirup
  • 200 g. brun farin
  • 2 tsk. brunkage krydderi

Eller lav Oles krydderimix:

  • 2 tsk. kanel
  • ½ tsk. ingefær-pulver
  • ½ tsk. nellike
  • 1 tsk. potaske med top, opløst i 2 spsk. vand

 

Udstyr

Eller

 

Fremgangsmåde

  • Hæld alle ingredienserne i en rører skål
  • Rør det hele på en røremaskine i ca. 5 min. til en samlet masse
  • Saml dejen i hænderne til en kugle, eller 2 pølser
  • Stil dejen i køleskab min. 1-2 timer.
  • Rul dejen tyndt ud, ca. 2 mm. og udstik med forme eller skær tynde skiver af pølse
  • Bag i forvarmet varmluft ved 200 grader i ca. 12 min - Hold øje med kagerne, de kan hurtigt blive for mørke.
  • Lad brunkagerne køle af inden du serverer dem

Andre læste også

Bag med Ole, sødmælksfranskbrød
Bag med Ole, sødmælksfranskbrød
Idag giver Ole dig inspiration til et klassisk sødmælksfranskbrød. Han bruger et gammelt bager-trick med vådt køkkenrulle for at fæstne birkes.Du kan i video se hvordan han...
Læs mere
Specier - det kunne måske blive din nye jule-klassiker småkage ?
Specier - det kunne måske blive din nye jule-klassiker småkage ?
Bager-Ole viser dig idag "Specier", en klassisk småkage.Er du måske blevet træt af pebernødder, så prøv denne småkage.Vi bruger hele sættet af runde udstiksforme og får byg...
Læs mere