Statens udsendte video-folk smager Bager-Oles brunsviger

Statens udsendte video-folk smager Bager-Oles brunsviger

Bager-Ole viser os i dag en "brunsviger-snegl"!
1) Dejen rulles ud i rektangel
2) remoncen smøres på
3) rul en roulade
4) rouladen skæres op i skiver
5) de kommes i en cylinder-silikone-form
...vupti en snegl. MEN ! det bliver en høj snegl, faktisk fandt vi ud af, at den bliver til en slags mussetrappe, når man løfter den ud af formen. Det er meget sjovt!

Du kan se brunsviger-videoen her (link til Youtube)

Dagens bageprojekt var noget specielt! - Vi havde besøg af video-folk udsendt fra Erhvervsstyrelsen.
Baggrunden er følgende: Køkkenfreak har været med i et EU-støttet projekt kaldet "Styrket Erhverv i Gadeplan". Ca. 200 andre butikker på Sydfyn har også været med. Køkkenfreak har været heldig at blive trukket ud som case. Og i den forbindelse ville Erhvervsstyrelsen gerne lave en video om vores butik. 
Den kan se deres video her: Erhvervsstyrelsen om Køkkenfreak


Ingredienser:
(DEJEN)
500 g. vand
900 g. mel
70 g. sukker
100 g. smør
100 g. gær
1 æg

(REMONCE)
75 g. smør
125 g. brun farin
2 spsk fløde
1½ spsk. kagecreme pulver


Fremgangsmåde:
Dejen: Alle ingredienser kommes op i en røreskål. Hold lidt mel tilbage. Kør på maskine i 2 min. Tjek dejens konsistens, tilsæt evt. lidt mere mel, så dejen ikke klistrer til fingrene. Derpå kører du dejen på høj hastighed, til den slipper skålen, det tager ca. 4-6 min. Form en kugle og lad dejen hæve ca. 20-30 min. tildækket på køkkenbordet.

Remoncen: Hæld alle ingredienser i en lille gryde og varm op, pisk indtil det tykner. Mængden af remonce er en smagssag. Måske synes du denne mængde er for lidt. Lav en portion mere så.

Rul dejen ud til et rektangel. Fordel remoncen ud over dejen. Rul som roulade og skær i skiver og fordel i f.eks. en cylinder-form. Du kan også lave den traditionelle bradepande brunsviger.
Til sidst kan man strø brun farin ud over remoncen, så kommer der lidt "knas" over sagen. Bag ved ca. 180 grader i ca. 20 min.

Andre læste også

Mariebollen i en nyfortolkning,
Mariebollen i en nyfortolkning, "Bag med Ole"
Kender du en "Mariebolle" ? Ole bager i dag en nyfortolkning, vi bager nemlig  vandbakkelsen og mørdejen hver for sig. Normalt bages de sammen. Vi anretter mørdejs-småkagen...
Læs mere
lancering af nye produkter
Æggedeler _ vi lancerer løbende nye produktvideoer
Hvordan virker det køkkengrej, som vi sælger?Køkkenfreak er begyndt at producere enkle og korte produktvideoer!Nye kommer løbende til.Pyha, vi har jo over 1500 forskellige ...
Læs mere