Hævekurve
Hævekurve
Vi har hævekurve til brødbagning i mange fine former her hos Køkkenfreak. Både runde, ovale, trekantet og aflange hævekurve i forskellige størrelser.
Hævekurve er lavet til at brøddejen hæver i de rigtige retninger samtidig med at dejen holder formen. Du får et lækkert brød, som ovenikøbet ligner det, du kan købe hos en bager. En hævekurv giver et flot mønster på dit brød. Vil du have en glat overflade på dit brød, kan du beklæde det med et stofklæde lavet til formålet.
Hævekurv giver et smukt brød med luftig krumme
En hævekurv støtter dejen under hævning. Det holder dejen smidig og luftig og når dit brød er bagt, får du et lækkert brød med saftig og luftig krumme. Det giver også brødet en flot form med mønster. Det kan både bruges til brød og flutes lavet på alle typer mel.
Hvordan bruges en hævekurv?
Hævekurve er lavet af peddigrør, der kommer fra en slyngplante. Inden du bruger din hævekurv, skal du smøre skålen med madolie, for eksempel solsikkeolie og derved mætte træet. Gør det gerne 2 gange.
Før du putter din brøddej i hævekurven, skal du drysse den godt med mel. Så sikrer du, at dejen ikke hænger fast i din hævekurv. Det er også en god ide at give den del af dejen, som skal ligge nederst i kurven lidt mel.
Tryk dejen godt ned i formen, dæk den med et klæde og lad dejen hæve, som det beskrives i din opskrift.
Når brødet er hævet færdig, vendes dejen ud på din bageplade beklædt med bagepapir. Prøv også at bage dit brød i en varm støbejernsgryde som denne. Et grydebrød giver en saftig krumme sammen med en sprød og tynd skorpe.
Hævekurve kan ikke tåle at komme i ovnen.
Rengøring og vedligeholdelse
Hævekurven skal ikke vaskes, men skal børstes ren. Når du har brugt din hævekurv, børster du den med en stiv børste for at få dej og mel af den. Derefter opbevarer du den tørt og evt. i en plasticpose, så den er klar til næste gang.